-set fra et
globalt perspektiv 

No Dig i hverdagen set med bygherrens øjne

Af PhD-stipendiat for SSTT, Linne Lauesen

En visit hos projektledere i danske vandselskaber afdækker historier fra hverdagen omkring brug af No Dig og traditionelle gravemetoder. Historier om tilvalg og fravalg, sociale hensyn, miljømæssige hensyn og problemer. Disse historier er eksempler på, hvordan kunderne (bygherren) arbejder og vælger blandt anlægsmetoder – et valg, der kan være temmelig kompliceret.

I SSTT har vi i år startet et PhD-projekt, som ser på No Dig i sammenligning med traditionelle gravemetoder ud fra et perspektiv om socialt ansvar – også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility). Og hvad dækker CSR så over? Teoretisk set er der utallige forskellige modeller svarende til de institutionelle forhold, der eksisterer i forfatternes universer. Der kan være stor forskel på hvad der forstås ved CSR i USA eller om man ser på hvad europæere og skandinaver forstår ved socialt ansvar. 

Amerikaner, som har været i gang med CSR i flere årtier inden begrebet kom til Europa, synes måske at have fat i den lange ende. Men tag ikke fejl - man ikke kan sammenligne æbler og pærer. Den amerikanske forfatning og generelle lovgivning gør, at langt flere sociale forpligtelser overfor lønarbejdere, nærområder med videre ligger hos de enkelte virksomheder og bliver – i frihedens navn – ikke løst af staten. For eksempel pensioner, sygehuse, lønforhandlinger, skoler, universiteter, som vi i de skandinaviske velfærdslande har gjort ligestillet for alle – disse ting kom i USA hurtigt ind som en måde hvorpå virksomhederne kunne holde på medarbejderne ved at tilbyde sundhedsforsikringer, uddannelsesstipendiater, pensioner og så videre. 

De kaldte det Corporate Social Responsibility.