Hvad er standardisering?

Standardisering er en organiseret beslutningsproces, som har til formål at udvikle ensartede retningslinier for bl.a. produkters funktion og sikkerhed og at formulere fælles specifikationer, fremgangsmåder og terminologi.

For at en standard kan vinde tilslutning blandt brugerne, skal den være baseret på den bredest mulige enighed. Dette sikres via de grundprincipper, som gælder for al standardisering. Det drejer sig i korthed om, at standarder udvikles i en åben og gennemsigtig konsensusproces, hvor alle interesseparter høres.

Hvad er en standard?

En standard er et dokument, hvis indhold repræsenterer et teknisk kompromis, som er tilvejebragt ved en beslutningsproces, der er baseret på konsensus. Dvs. at der er en høj grad af enighed om standarden i det udvalg, der udarbejder den – uden at der nødvendigvis er fuldstændig enstemmighed.

Der findes principielt syv forskellige typer af standarder (se nedenstående figur). I praksis er de fleste standarder dog en blanding af flere typer. En standard kan f.eks. stille krav til: Dimensionen (papirformater, dataformater, mål/størrelse af komponenter), systemer (kvalitetsstyring, miljøledelse eller et rørsystem til afløb) eller ydeevne (last og sikkerhed, varmeisoleringsevne, belysning, materialeegenskaber). Standarder kan også beskrive terminologien på et fagområde eller anvise metoder til f.eks. kemisk analyse eller prøvning. Standardisering retter sig især mod krav til ydeevne for ikke at bremse innovation og udvikling.

Der findes principielt 7 forskellige typer standarder

Er brugen af standarder obligatorisk?

Som udgangspunkt er det frivilligt, om man vil benytte en given standard. En standard er et tilbud til brugerne. Hverken nationale, internationale eller europæiske standardiseringsorganisationer har bemyndigelse til at gøre anvendelsen af standarder obligatorisk.

I nogle tilfælde er virksomheder dog forpligtigede til at overholde standarder. F.eks. hvis en virksomhed, som markedsfører et produkt eller tilbyder en tjenesteydelse, henviser til, at produktet eller ydelsen lever op til kravene i en given standard.

Tilsvarende opstår der en juridisk forpligtigelse for virksomheden, hvis det i en kontrakt eller en mærkningsordning anføres, at produktet eller ydelsen skal leve op til en eller flere standarder.

Endelig kan myndigheder gøre standarder obligatoriske, når det i lovgivningen påbydes at følge bestemte standarder. Ligeledes henviser både produktansvarsdirektivet og direktiverne for offentlig udbud til standarder, som det dermed er obligatorisk at følge.