Standardiserede PE-rør samles normalt ved stuksvejsning eller elektromuffesvejsning.
Stuksvejsning
Den mest almindelige samlingsmetode for PE-rør er stuksvejsning. Ved hver stuksvejsningsfuge opstår der en mindre ind- og udvendig svejsevulst, som normalt får lov at blive på røret, så fugens holdbarhed ikke svækkes, se ovenstående foto. Den indvendige vulsts indflydelse på friktionstabet i ledningen er oftest forsvindende lille. Hvis der stilles høje krav til rørets ind- eller udvendige glathed, kan vulsterne skæres bort lige efter svejsningen, mens materialet stadig er relativt blødt.

Andre samlingsmetoder
Standardiserede PE-rør med homogene rørvægge kan som et alternativ til stuksvejsningen også samles med elektromuffesvejsning.
PE-rør med ribbede vægge samles efter forskellige metoder. Nærmere informationer fås hos de respektive producenter.