Ledningsarbejder kan have ganske negative effekter på omgivelserne. Specielt når der er tale om ledningsarbejder i eksisterende bebyggelser.
Effekterne opstår især som gener for trafik og transport, gener for miljøet og for ledningsarbejdernes omgivelser, gener for handel og industri samt gener for beboere, jf. efterfølgende, hvor der er omtalt de forhold, som der oftest tages udgangspunkt i, når der arbejdes med samfundsomkostninger.
Samfundsomkostninger er hermed overvejende gener over for trafik, transport, miljøet, ledningsarbejdernes omgivelser, handel, industri og beboere omkring ledningsarbejder.
Ikke alle disse “omkostninger” kan på rimelig måde gøres op udtrykt i kroner og øre, jf. appendix A. “Metoder til vurdering af samfundsomkostninger”.
Ønsker en kommune at arbejde aktivt med disse forhold er det en god ide at udarbejde og vedtage en politik med de mål og krav, som kommunens politikere ønsker efterlevet.
Samfundsomkostninger er endvidere de omkostninger, som ikke er omfattet af direkte og indirekte omkostninger ved et anlægsarbejde.
|
Direkte omkostninger er normalt omkostninger til:
|
- Planlægning, projektering og tilsyn
- Materialer og udførelse
- Etablering af veje, grønne områder og lignende
|
|
Indirekte omkostninger er normalt omkostninger til:
|
- Kompensation for ejere af berørte arealer
- Kompensation for skader for tredje mand
- Ekstra vedligeholdelse af veje, fortove under
udførelse (men sjældent efter udførelsen)
|
Især planlægning, valg af anlægsmetoder og valg af tidspunkter for udførelsen kan imidlertid gøre, at de negative effekter minimeres.
Til dette arbejde er der opstået - eller rettere er under udvikling - en række værktøjer/ metoder, hvoraf de, der vurderes som mest relevante og attraktive, omtales i appendix A.
Gener for omgivelserne
|
Ved trafik og transport er der oftest tale om:
|
- Forsinkelser af trafikken – f. eks. bustrafik,
private biler, ambulancer, brandbiler og
renovationsvogne
- Større driftsomkostninger for køretøjerne
- Dårligere adgang til forretninger, industrier,
sygehuse
- Dårligere adgang til parkeringsarealer
- Flere trafikuheld
- Mindre sikkerhed for fodgængere og
cyklister (de ”bløde” trafikanter)
|
|
Ved miljø og omgivelser er der oftest tale om:
|
- Mere støj, lugt og støv
- Mere luftforurening
- Rystelser
- Forstyrrelser af hele gadebilledet (at kunne finde rundt i området ved arbejdspladsen)
- Mere forurening på grund af aflastninger fra afløbssystemet under nedbør
Disse forhold dækkes i vid udstrækning af de miljøpåvirkninger, som giver sundheds- eller ydre miljøeffekter, jf. appendix A.
|
|
Ved handel og industri er der oftest tale om
|
- Nedgang i omsætning for lokale forretninger
- Forstyrrelser i levering af varer til forretninger
- Dårligere adgang til forretninger
|
|
Ved beboere er der oftest tale om (jf. endvidere oven for under miljø og omgivelser)
|
- Dårligere adgang til boliger
- Ofte ingen adgang for biler
- Forstyrrelser af dagligdagen
|
Disse lister over gener er ikke komplette, men indeholder de gener, der oftest ses anvendt i forbindelse med samfundsomkostninger.
Mål for acceptable gener
Grundlaget for en kommunes eller anden bygherres vurderinger af, hvilke gener der skal accepteres i forbindelse med et anlægsarbejde, bør altid være et sæt mål og krav, som man politisk ønsker overholdt.
Målene opstilles for at have noget konkret at styre efter. Er målene målbare, præcise og realistiske kan man på denne måde foretage en reel vurdering og vægtning af gener fra de enkelte anlægsmetoder mod hinanden.
Anvendes der i forbindelse med samfundsomkostninger kun mål og krav ved evalueringen af tilbud bør dette altid ske gennem en konkret målstyring, jf. appendix A.
|
Eksempler på mål og krav af forskellig type
|
- Opgravninger som følge af fornyelse eller planlagt vedligeholdelse af kommunens tekniske anlæg skal ikke forekomme oftere end en gang hvert 25. år i en og samme gade.
- Opgravninger som følge af akut vedligeholdelse af kommunens tekniske anlæg skal ikke forekomme oftere end en gang hvert 5. år i en og samme gade.
- I tiden fra kl. 7.00 til kl. 9.00 og fra kl. 15.00 til kl. 18.00 må der maksimalt arbejdes i 25 % af vejbredden.
- Alle udgravninger skal være helt afdækket mellem kl. 15.00 og kl. 7.00.
- Arbejdsarealer i forbindelse med anlægsarbejder må højest være i brug en uge. Arbejdsarealer i veje og fortove må maksimalt anvendes 100 meter ad gangen.
- Overskrides den fastsatte arbejdsperiodes udløb betales XX kr. pr. dag i dagbøde. Færdiggøres arbejdet før den fastsatte arbejdsperiodes udløb betaler bygherren tilsvarende YY kr. pr. dag.
- Det anvendte arbejdsareal for opgavens løsning skal vægtes i bedømmelsen af tilbuddet.
- Der accepteres højst en forlængelse af transporttiden forbi et arbejdssted på 5 min. i perioden kl. 7.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 18.00.
|
Tilsvarende - mere eller mindre strenge - mål og krav kan opstilles for alle de øvrige områder inden for samfundsomkostninger.
Den enkelte bygherre kan således beskrive, hvad der accepteres, og hvad der ikke accepteres. Dette kan f.eks. inddeles som det er gjort ovenfor med hensyn til:
-
Trafik og transport
-
Miljø og omgivelser
-
Handel og industri
-
Beboere
Se desuden under miljøpåvirkninger i appendix A.