Ved valg af NO-DIG metode skal de opstillede funktionskrav til ledningen og en vurdering af tekniske forhold ved arbejdets udførelse indgå. Ligeledes skal de økonomiske forhold og de sociale omkostninger ved arbejdets udførelse indgå i metodevalget.

I vurderingen af de mulige metoder, der kan vælges ved en opgravningsfri ledningsfornyelse, vil blandt andet indgå følgende forhold:

• Fremtidig funktion af eksisterende ledning
• Reduktion af tværsnitsareal
• Krydsende ledninger
• Nødvendige forberedelser
• Hastighed ved udførelsen
• Pris

Funktionskrav

Grundlæggende skal funktionskravene for ledningen kendes.

Hvad angår ledningstype, kan der være tale om en:

• Råvandsledning på et indvindingsanlæg
• Transportledning til råvand eller rentvand
• Hovedledning
• Forsyningsledning
• Stikledning

Ledningstypen har betydning for omfanget af midlertidig vandforsyning og omlægninger under ledningsfornyelsens gennemførelse.

Kravene til ledningens vandføring og tryktab skal fastlægges, og der skal på det grundlag gennemføres en hydraulisk analyse. Det er helt afgørende for den fremtidige lednings tilfredsstillende funktion, at de hydrauliske forhold er nøje analyseret. Kun derved kan det sikres, at ledningen får en dimension, så den vil være velfungerende i alle driftssituationer. Ledningen skal have tilfredsstillende strømningshastighed og tryktab for den maksimale vandmængde og må samtidig ikke have unødigt små hastigheder med deraf følgende risiko for lange opholds-tider for vandet i ledningen ved normale driftssituationer. Med det fald, der generelt har været i vandforbruget gennem seneste mange år, vil en reduktion af ledningsdimensionen ofte være mulig eller måske ligefrem nødvendig for at undgå for ringe udskiftning af vandet. Dette betyder, at flere NO-DIG metoder kan komme på tale.

Ud fra den hydrauliske analyse - for transportledningers vedkommende suppleret med en trykstødsanalyse - bestemmes ledningens maksimale driftstryk og dermed den fremtidige trykklasse. Da PE-rørs indvendige diameter som bekendt varierer med trykklassen, har man naturligvis måttet vælge en trykklasse allerede ved den første hydrauliske analyse. En senere ændring af rørets trykklasse gør det derfor nødvendigt at gentage ledningsnetberegningen.

Tekniske forhold

Det har stor betydning for valg af metode at kende de forhold, som ledningsfornyelsen skal gennemføres under.

Grundlæggende skal det eksisterende rørs materiale samt antal og type af fittings (stik, ventiler, brandhaner og bandager mv.) kendes.

Det er vigtigt at kende længden af ledningsstrækninger, der vil kunne fornyes uden mellemliggende opgravninger. Her er antallet og placeringen af stikledninger interessant, ligesom afspærringsventiler og lufthaner samt retningsændringer inklusive deres vinkeldrejning skal lokaliseres. Normalt vil hver af disse installationer kræve en opgravning. Dette gælder uanset, hvilken NO-DIG metode der vælges ved arbejdet.

Den eksisterende lednings lægningsdybde har betydning på den måde, at en større dybde alt andet lige vil forøge omkostningerne for det nødvendige gravearbejde. Dette indebærer, at metoder for lange renoveringsstræk og et minimum af gravearbejde bliver mere fordelagtige.

Andre tekniske forhold, der kan være væsentlige, er den eksisterende lednings jordbunds- og funderingsforhold. Hvordan er mulighederne for at grave i jorden? Hvordan er grundvandsstanden og jordlagenes vandføringsevne? Hvis ledningen eksempelvis er pælefunderet, vil metoder, hvor den gamle lednings bæreevne forsvinder, som fx rørsprængning, normalt ikke kunne anvendes.

Overflade- og trafikforholdene på ledningsstrækningen indgår i vurderingen af betingelserne for udførelse af fornyelsen. Ligger ledningen i et landbrugsområde, i et område med parcelhuse eller i et tæt bebygget område? Er der hovedfærdselsårer med kraftige vejbelægninger i området?

Under en ledningsfornyelse kan det være nødvendigt at etablere midlertidig vandforsyning, nogle vandforsyninger vælger at gennemføre arbejdet uden dette fordyrende led. Midlertidig vandforsyning kan undgås ved anvendelse af styret boring, hvor en ny ledning anlægges uafhængigt af den eksisterende, og der udføres på kort tid en efterfølgende omkobling. Ved rørsprængning kan man ved god planlægning og varsling lukke en delstrækning eller gade og udføre fornyelsen med efterfølgende omkoblinger til stik på 5-8 timer.

Ved alle NO-DIG metoder skal der være mulighed for rensning og skylning af den nyanlagte ledning inden idriftsættelse. Ved enkelte metoder (relining og strømpeforing) skal der være mulighed for at rense den eksisterende ledning for aflejringer før fremføring af den nye ledning. I visse geografiske områder kan der på grund af klassificeringen af vandløb nær ledningen være skrappe betingelser for udledning af skyllevand til en sådan recipient. Dette giver begrænsninger i mulighederne for skylning og rensning af ledningen, og derfor bør forholdene ved rensning og skylning indgå i planlægningen af ledningsfornyelsen.

Økonomi

De økonomiske forhold ved en ledningsfornyelse vil ofte have stor betydning for valg af metode. Der skal foretages en samlet vurdering af anlægs- og driftsudgifter. Vælges den generelt billigste fornyelsesmetode - sliplining - vil det indebære en reduktion af ledningens tværsnitsareal på 25-50%. Det medfører for uændret vandmængde en forøgelse af strømningshastigheden af samme størrelsesorden og dermed et væsentligt større tryktab og tilsvarende større driftsudgifter. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde sikres, at vandmængderne fastlægges så præcist som muligt, så de hydrauliske analyser bliver pålidelige, og så der kan opstilles tilstrækkeligt gode økonomiske overslag over både anlægs- og driftsudgifter.

Etablering af udgravninger til nedføring og modtagelse af nye ledninger er kostbare, specielt i byområder med vejbelægning for tung trafik. Derfor vil metoder med de færreste og mindste opgravninger normalt være mest attraktive af økonomiske årsager. Disse metoder vil samtidig have den fordel, at de giver færre gener for såvel trafikken som beboerne i området. Omfanget af skæring i asfalt og mængden af jord til opbevaring og eventuel bortkørsel vil blive reduceret med de positive virkninger på miljøet, som det medfører i form af mindre støj, mindre luftforurening og mindre forbrug af sand og grus mv. Hvor flere ledningsejere og vejmyndighed udfører et koordineret projekt, kan den anførte argumentation falde anderledes ud med hensyn til valg af metode til fornyelse.

Anlægsomkostningerne inden for de forskellige NO-DIG metoder kan ikke betragtes isoleret, men skal ses i relation til de anlægsforhold, hvorunder arbejdet udføres, hvorfor det er vanskeligt at fremdrage økonomiske fordele for én metode frem for en anden.

Sociale omkostninger

En lang række forhold ved en ledningsfornyelse er væsentlige for selve processen, men ikke for funktionen af den færdige ledning. Det er bl.a. de såkaldte sociale faktorer. De ovenfor nævnte trafikgener og ulemper, som opgravninger, støj og luftforurening medfører, kan have direkte økonomiske konsekvenser som omsætningsnedgang for forretninger mv. og kan også have indirekte økonomiske omkostninger som følge af tidstab på grund af f.eks. langvarige forstyrrelser af trafikken. Men de samme forhold har også sociale konsekvenser/omkostninger i form af gener for beboere i området i deres dagligdag, for personer der driver forretning eller på anden måde arbejder i det berørte område samt for kunder til forretninger og andre virksomheder. Alle disse personer vil opleve daglige gener mht. adgang, parkering og støj mv., der samlet kan give irritationer, medføre sundhedsmæssige risici og give forringet livskvalitet.

Valget af metode ved en ledningsfornyelse vil således ofte indebære en påvirkning af de sociale forhold foruden virkningen på de funktionsmæssige og økonomiske forhold. Det er dog ikke så enkelt, at et valg altid giver effekt i samme retning på alle områder. Tværtimod vil der som oftest være tale om at skulle afveje tekniske, økonomiske og sociale hensyn mod hinanden og ud fra en samlet betragtning vælge den mest hensigtsmæssige løsning.