Ved ethvert kloakfornyelsesprojekt bør man overveje i hvilken udstrækning, eksisterende brønde bør renoveres og eventuelt sløjfes.
Der er i de senere år udviklet en række værktøjer og metoder til inspektion, drift og vedligeholdelse af kloakanlæg, som gør, at der ikke er nær det behov for brønde, som der tidligere har været.
Af arbejdsmiljømæssige og sikkerhedsmæssige årsager, bør tilstræbes, at der i så få tilfælde som mulig sendes mandskab fysik ned i brøndene.
Brønde er dog fortsat absolut nødvendige for at kunne inspicere og vedligeholde et afløbssystem, men ovennævnte udvikling har gjort, at det i mange tilfælde er fornuftigt og forsvarligt med større afstand mellem brønde end man tidligere anvendte, og en kritisk gennemgang og vurdering af et afløbssystem vil ofte føre til, at der kan sløjfes et antal brønde i de fleste områder.
Hydraulisk betragtet udgør de fleste brønde en form for enkeltmodstand, og er derfor med til at nedsætte kapaciteten og driftssikkerheden i et afløbssystem. Dette forhold bør ligeledes indgå i overvejelserne.