For det enkelte projekt er det vigtigt at finde den rigtige renoveringsmetode. Fra gang til gang skal der vurderes f. eks. pladsforhold, det flydende medies kemiske sammensætning, tryk i ledningen, temperatur i ledningen, antal stiktilslutninger og antal brønde.
I det følgende er der givet en skematisk oversigt over anvendelsesområder og evt. begrænsninger ved metoden.
|
Rørtyper
|
Egnet
|
Bemærk.
|
|
Kloakledninger
|
√
|
|
|
Gasledninger
|
-
|
|
|
Drikkevandsledninger
|
√
|
(se note A)
|
|
Kemiske/procesledninger
|
√
|
(se note B)
|
|
Lige rør
|
√
|
|
|
Rør med retningslinier
|
√
|
(se note C)
|
|
Cirkulære rør
|
√
|
|
|
Ikke cirkulære rør
|
√
|
(se note D)
|
|
Rør med skiftende tværsnit
|
√
|
(se note E)
|
|
Rør med stikledninger
|
√
|
(se note F)
|
|
Rør med deformationer
|
√
|
(se note G)
|
|
Trykrør
|
√
|
(se note H)
|
- Da hver enkelt strømpeproducent anvender forskellige typer harpiks, fylder mv. er kemikalieresistensen forskellig fra leverandør til leverandør. Men fælles for alle de beskrevne systemer er, at de ved anvendelse af polyesterfilt eller ECR glas er velegnede til aggressivt spildevand. Ved specielle krav bør man kontakte de enkelte strømpeleverandører for i fællesskab ud fra kemikalier, koncentration, temperatur mv. at finde det korrekte produkt.
- Mulighed for retningsændringer afhænger af de enkelte systemers installation og udhærdningssystem. Strømper, som krænges ind, kan normalt gå igennem retningsændringer på op til 90 grader. Strømper, som udhærdes ved hjælp af UV-lys, har begrænsninger for, hvor store retningsændringer der kan accepteres. Strømper, som trækkes ind, har begrænsninger for, hvad man kan tillade sig af retningsændring. Årsagen til dette er, at strømpen helst skal ligge på glidefolien, og under ingen omstændigheder må sno sig. Man skal være opmærksom på, at der kan opstå lodrette folder ved større retningsændringer.
- Alle de beskrevne metoder kan anvendes til foring af hovedledninger med cirkulære, ægformede eller spidsbundede profiler.
- Afhængig af strømpeproducent kan der foretages strømpeforing på ledninger med et dimensionsskift.
- Åbning af stik foretages med cutter. Det er i dag muligt at åbne stik i ledninger i dimensioner over ø60 mm. I store ledninger genåbnes stik manuelt i ledningen. Med nogle af strømpeforingssystemerne kan der monteres indvendig tæt overgangsprofil mellem hovedledning og stikledning.
- Ved mindre deformation kan der foretages strømpeforing. Ved kraftig deformation foretages lokal opretning med genrunder eller opgravningen inden foring.
- Enkelte strømpeproducenter har laminatopbygning, der kan anvendes til trykrør.
Dimensionsområder og max. længde
Strømper installeret med vand kan udføres i alle dimensioner fra ø100 mm til ø2200 mm, og i længder på op til 600 meter.
Strømper installeret med damp, kan udføres i dimensioner fra ø50 mm til ca. ø600 mm, og i længder på op til max. 150 meter.
Strømper, som udhærdes med UV-lys, kan udføres i dimensioner fra ø150 mm til ø900 mm, og i længder på op til max. 200 meter.
Strømper, som trækkes ind, kan udføres i dimensioner fra ø100 mm til ø1250 mm, og i længder på op til max. 200 meter.
Punktreparationer
Punktreparationer udføres med en lang række forskellige systemer. Dimensionsområdet kan opdeles i to grupper:
- Dimensioner fra ø150 mm til ca. ø600 mm, som udføres med udstyr inde i ledningen
- Dimensioner fra ca. ø600 mm og opefter som udføres manuelt inde i ledningen
Strømpeproduktet, som anvendes til punktreparationen, er for det meste det samme som anvendes til almindelige strømpeforinger.
Punktreparationer er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af den danske kontrolordning. Markedet er karakteriseret ved en lang række udbydere og systemer, for hvilke det gælder, at de vanskeligt kan dimensioneres, levetiden kan ikke dokumenteres, samt at evt. tæthed til eksisterende rør er tvivlsom.
Punktreparationer er reparationer og ikke NO-DIG fornyelser, til hvilke en bygherre kan forvente en levetid svarende til nyanlæg. Desuden giver punktreparationer begrænsninger i, hvad man kan gøre med ledningen på et senere tidspunkt. Ved nogle punktreparationer nedsættes tværsnittet væsentligt, hvilket ved en efterfølgende strømpeforing vil resultere i en fold.
Eksempel på strømperenovering
Miljøforhold på arbejdspladsen
Det er den enkelte entreprenørs opgave at overholde de gældende lovgivninger omkring arbejdspladsen. Især miljøet omkring renovering af spildevandsledninger har myndighedernes bevågenhed. Af eksempler, som der skal tages hensyn til, kan nævnes:
- Arbejdspladsvurdering
- Sikkerhedsorganisationen
- Plan for sikkerhed og sundhed
- Sikkerhedsforanstaltninger
- Sikkerhedsudstyr
- Velfærdsforanstaltninger
- Personlig hygiejne
- Beredskabsplan
Omkring ovenstående punkter bør man være opmærksom på, at såvel den nationale lovgivning som den stedlige myndighed har kompetencer inden for mange af de områder, som omfatter miljøforhold på arbejdspladsen.
Miljøforhold omkring produktet
Via produktspecifikationer bør det sikres, at det valgte produkt er velegnet til den aktuelle renoveringsopgave. Der stilles for eksempel væsentlig skrappere krav til rør, som skal transportere drikkevand, end til rør, som skal transportere spildevand. I den forbindelse er det væsentligt at sikre sig, at der foreligger de nødvendige oplysninger og godkendelser omkring produktet, som krævet af myndighederne.